Semaiskolen, som har mere end 20 år på bagen, er gået fra at være et familieplejested til et stort opholdssted for børn og unge. De 3 forskellige afdelinger, som Semaiskolen opererer med er hver især specialiseret med forskellige problematikker og målgrupper. Det er både børn og unge, der kan gøre gavn af et godt skoleforløb hos Semaiskolen. Semaiskolen beskæftiger sig med børn og unge i alderen 8 til 25 år, som har vanskeligheder med indlæring, sociale eller emotionelle vanskeligheder, der typisk set har svært ved at begå sig sammen med andre.
Pædagogikken hos Semaiskolen er baseret på tætte og ærlige relationer, da det danner grundlaget for arbejdet med den enkelte. Hos Semaiskolen tror de på at den tætte og gode relation er forudsætningen for at kunne tilrettelægge det socialpædagogiske arbejde med børn og unge. Derfor er det vigtigt at barnet eller den unge bliver både set og lyttet til, men ligeså vigtigt er det for Semaiskolen at den professionelle tager ansvaret for relationens kvalitet. Der vil altid være tilknyttet en kontaktpædagog til hver enkelt elev, der udover skal sørge for arbejdet med den enkelte, også har rollen som koordinator for samarbejdet og dialogen med forældre og den anbringende kommune.
Semaiskolen kan hjælpe dig på godt på vej
Semaiskolen beskæftiger sig med flere afdelinger, og målgruppen i disse afdelinger afhænger alt efter, hvilken diagnose eller problematik de enkelte elever har, men også set i forhold til den enkeltes behandlingsbehov og udviklingsmuligheder.
Hovedbygningen hos Semaiskolen er godkendt til at modtage børn og unge i alderen fra 8 til 18 år, hvor disse enten har haft medfødte problematikker eller også har gennem deres opvækst oplevet følelsesmæssige svigt fra blandt andet deres forældre. Grundet dette har de problemer med afvigende adfærd, kontakt og trivsel, og har oftest en lav selvfølelse. Som følge her af har disse børn og unge behov for trygge og forudsigelige rammer på opholdsstedet. De professionelle på Semaiskolen stræber derfor på at styrke disse elever i at opbygge øget selvfølelse og bearbejde komplekse problemstillinger de enkelte har.
Semaiskolen har også afdelingen Stuehuset, der nærmere er bygget op som et familierelateret opholdssted. De samme problematiske opvækstbetingelser gør sig gældende for disse børn og unge ligesom i Hovedbygningen. Her har den enkelte glæde af et længevarende familierelateret ophold. Enggården hos Semaiskolen er samme målgruppe som i de øvrige afdelinger, og de samme behandlingsbehov gør sig gældende. Enggården som ligger på Enggårdsvej er betegnet som et socialpædagogisk opholdssted, der er godkendt til at have 5 børn eller unge i alderen 8 til 18 år.
Semaiskolen tilbyder de unge individuelle skoletilbud
Udover disse har Semaiskolen en intern skole, der er normeret til 20 elever. På Semaiskolen interne skole bestræber de på at styrke elevernes faglighed. Dette gøres ved at Semaiskolen gør brug af det nyeste materialevalg indenfor mange fagområder, tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer indenfor de forskellige fag, og viser hensyn til elevens problematikker. Undervisningen tager også højde for at eleverne er forskellige, og læreren får derved tilrettelagt undervisningen, så den er tilpasset den enkelte elev.
Derudover er Semaiskolen også godkendt til at afvikle STU- særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Dette står StudieNord for, som er en del af Semaiskolen. Udover at udbyde dette, så har StudieNord også et aktivitetstilbud, som unge i alderen fra 15-25 år kan gøre glæde af. Hvad enten det er uddannelses- eller aktivitetstilbud den enkelte elev vælger, så tilrettelægges de begge ud fra de unges forudsætninger, behov og ønsker. Hele dette forløb har til formål at skulle bidrage til at udvikle de unges faglige, sociale og personlige kompetencer.
Semaiskolen kan være dit eget personlige værktøj til at bringe dig videre i livet.