Mænd arbejder stadig mere end kvinder

Her forleden så jeg i nyhederne, at mænd stadig arbejder mere end kvinderne. I statistikken var også regnet husholdning etc. med, og det undrede mig da lidt. For selv om vi ofte deles i familierne om de praktiske gøremål, så er der vist stadig mange kvinder, der trækker det største læs på husholdningsfronten.

Men måske kvinder er mere effektive end mænd, eller måske er det bare, som det skal være, at mænd knokler mere for at brødføde, og kvinderne tager sig mere af familien. Det er måske ikke så farligt, at man opdeler i hårde og bløde værdier – for at skabe balance i familielivet og samfundet generelt.

Jeg ser det i hvert fald ikke som et svaghedstegn, at kvinder gerne vil være omkring deres babyer, også fordi at jeg mener, at babyerne klart har mere brug for deres mor end deres far i det første lange stykke tid.

Det er et kontroversielt emne – og man kan godt forsøge at lovgive sig frem til mere ligestilling og fædreorlov, men det ændrer jo nok ikke på de biologiske instinkter vi har med os, som omhandler rollefordeling og kønsstruktur i familierne.

Hvad er jeres holdning til det derude?

 

 

 

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*