Jonathan Løw tror ikke på tanken bag patenter

Jonathan Løw i Århus

Den succesfulde iværksætter Jonathan Løw taler om et decideret patentregime, der han skal beskrive den virkelighed, vi kender i dag. Jonathan Løw mener, at regimet bidrager til monopoler og kronede dage for patentbureauer, advokater og store corporates – ikke til mere innovation og nytænkning. Regimet beskytter heller ikke ”den lille mand” eller ”den lille virksomhed”, og her taler Jonathan Løw af erfaringer.

Jonathan Løw har været med i opstarten af fem virksomheder, hvoraf Løw i de to største blev anbefalet af patentere sine løsninger – henholdsvis et stykke software og en designproces. Argumentet lød begge gange, ifølge Jonathan Løw, at det ville ”lægge afstand til konkurrenterne”, eller sagt på en anden måde: Han kunne blokere for innovation i forhold til de idéer og produkter, han var kommet op med.

Jonathan Løw fortæller, at han paradoksalt nok samtidig oplevede, hvorledes hele patentregimet er mere udbredt, end man lige først skulle tro. Ikke alene oplever patentbureauerne en markant vækst og markedsfører sig aggressivt i disse år, ifølge Jonathan Løw. Det giver god mening, forklarer Løw, for antallet af patenter bliver ved med at vokse (lige nu med 50.000 aktive europæiske patenter alene), så patenter er big business for disse bureauer.

Men Jonathan Løw betoner, at det ikke kun er bureauerne, som har købt ind på logikken, men også store dele af de danske investorer og banker. Her er det som oftest sådan, beretter Jonathan Løw, at kan man fremvise et patentdokument, så øger det virksomhedens værdi og troværdighed betragteligt.

Jonathan Løws personlige indvendinger imod patenter

Jonathan Løw fortæller, at branchen selv kalder deres patentregime en ”fantastisk måde at skabe forretningsmuligheder på” (kilde: Awaptent.com). I Jonathan Løws egne vækstvirksomheder var det ganske rigtigt en god måde at tiltrække kapital så, men da Løw efterfølgende stod og skulle overveje, hvorvidt han ville håndhæve sine patenter på det internationale marked, var virkeligheden en anden.

  1. Jonathan Løw husker tilbage på tre indvendinger, han havde hver gang: Den massive omkostning. Hvor patentet ”kun” havde kostet 50-100.000 kr. at få, mente Jonathan Løws patentbureau, at det kunne koste ham et to-cifret millionbeløb at beskytte, hvis en virkelig stor spiller gik ind og udfordrede det. Det ville i praksis betyde, at Jonathan Løws virksomhed måtte lukke, hvis man ikke vandt sagen.
    Dertil skal man ifølge Jonathan Løw lægge, at selvom han måtte vinde en sag, så ville Løw have brugt så mange penge på advokater, at firmaet reelt ikke havde råd til sagen. I Danmark er lovgivningen således, forklarer Jonathan Løw, at retten aldrig dækker de reelle udgifter til ens advokat/advokater, og i en patentsag har man brug for ekspertise, der typisk koster 3.000 kr. og opefter i timen (ex. moms).
  2. Argumentet om at patenter fremmer innovation. Som serie-iværksætter er Jonathan Løw i den grad fan af idéer, der gøres til virkelighed. Jonathan Løw elsker innovation, og innovation kan gøre vores samfund bedre, tror Løw på.
    Jonathan Løw sad imidlertid aldrig med den mavefornemmelse, at hans forsøg på at holde konkurrenter ude af markedet forbedrede innovationen for kunderne. Tværtimod virkede det som om, fortæller Jonathan Løw, at logikken nærmere var den, at man ville sætte sig på et givent område udelukkende af økonomiske hensyn frem for baseret på den drive og skaberlyst, som begge virksomheder var blevet til på baggrund af. Og det kunne Jonathan Løw ikke leve med.
  3. Understøtter patenterne fri konkurrence? Jonathan Løw er stor tilhænger af den frie konkurrence, hvor man byder konkurrenter velkomne, og hvor de virksomheder med de bedste løsninger, teams og energi vinder. Også ud fra denne optik og ønsket om samfund præget af mere iværksætteri virkede patentregimet, i Jonathan Løws øjne, begrænsende og monopoliserende frem for det modsatte.

Patentlogikken og hvorfor den er forfejlet i forhold til vores samfund

Jonathan Løw husker, at hans patentbureau brugte ordene ”at lægge afstand til konkurrenterne” som argument for, at han skulle patentere de ting, man udviklede. Det betyder i praksis, forklarer Jonathan Løw at man som indehaver får eneret til at udnytte vores frembringelser kommercielt. Eller sagt på godt gammeldags dansk: Jonathan Løw kunne i hvert fald teoretisk sikre sig, at ingen andre ville lave lignende produkter og services og tilbyde dem til markedet.

Denne patentlogik er i Jonathan Løws øjne forfejlet også ud fra et samfundsperspektiv. Der findes mange måder ”at lægge afstand til konkurrenter på”, mener Jonathan Løw, og han fremhæver helt banale ting såsom at levere et bedre produkt, ansætte dygtigere sælgere, lave begavet markedsføring etc. Så længe markedet er frit, og så længe vi investerer i uddannelse og talent, så er det sådan, at de dygtigste spillere på markedet også vil blive vinderne, tror Jonathan Løw på.

Men patentregimet bidrager ifølge Løw til en skævvridning af denne naturlige konkurrencesituation, begrænser innovationskulturen og koncentrerer magten hos de få.

Det skal i den forbindelse understreges, pointerer Jonathan Løw, at han ikke taler om varemærker og ophavsret, men patenter. Selv indenfor medicinalindustrien, der normalt fremhæves som kongeeksemplet på, hvorfor vi har brug for patenter, bør man være skeptisk, synes Jonathan Løw. Patenttilhængere vil ifølge Jonathan Løw argumentere for, at eftersom det tager 10-15 år at gøre et nyt produkt til klar markedet, så er medicinalvirksomhederne nødt til at kunne beskytte deres produkt i en given årrække, da de ellers ikke kan tjene investeringen hjem igen. I forlængelse heraf lyder argumentationen, at disse virksomheder vil stoppe med at investere i nye produkter og innovation, da de uden patenterne ikke kan tjene deres investeringer hjem igen.

Overfor dette argument står imidlertid det faktum, mener Jonathan Løw, at det mange steder i verden er således, at det offentlige står for en endog ganske stor del af investeringerne i research og development indenfor eksempelvis medicinalområdet. Således er vi som samfund, forklarer Jonathan Løw, med til at løbe en del af risikoen, hvorefter de store kommercielle aktører kan gå ind og monopolisere profitten og rettighederne samt, i en given årrække, sælge deres produkter til en kunstigt høj pris. Hvem betaler denne pris? Os som forbrugere og samfund, pointerer Jonathan Løw.

Patentregimet breder sig til skade for innovation og den enkeltes frihed

I forlængelse heraf tyder intet desværre på, at patentregimet er begyndt at kigge sig selv kritisk efter i sømmene – tværtimod, lyder Jonathan Løws seneste analyse.

Således er WTO (The World Trade Organization) ifølge Jonathan Løw gået skridtet videre og har indført såkaldte produktpatenter.  Jonathan Løw forklarer, at hvor det tidligere var sådan, at man kunne patentere en proces, men ikke et produkt, så er ønsket nu, at virksomheder også skal kunne patentere deres produkter.

Det betyder en virkelighed for os iværksættere, påpeger Jonathan Løw, hvor vi ikke længere kan finde en smartere måde at producere et givent produkt på, da der nu også kan blokeres for lignende produkter. Endnu en begrænsning af innovationskulturen og den enkeltes frihed, mener Jonathan Løw.

I Jonathan Løws øjne har patentregimet derfor meget lidt at gøre med det individuelle initiativ og et oprigtigt ønske om at fremme innovation i verden. Einstein havde ikke IP-rettighederne på relativitetsteorien, og i det hele taget gennemføres megen innovation og forskning heldigvis af mennesker, der brænder for deres område, hvis man spørger Jonathan Løw.

Desværre er patentlovgivningen i stigende grad med til at kommercialisere dette forhold. Det er der givetvis mange patentbureauer, investorer og magthavere, der gnider sig i hænderne over, forestiller Jonathan Løw sig, men det er ikke godt for hverken vores idérigdom eller innovationskultur, hvis man spørger Løw.

Jonathan Løws advarsel lyder således, at patenter bidrager til en kultur og en tænkning, hvor vi ikke bedriver forskning eller innovation, fordi det er spændende og udfordrende, eller fordi vi vil finde ud af noget nyt, som verden kan nyde godt af, men fordi man kan tjene penge på det.

Patenter bidrager til en fremtid, frygter Jonathan Løw, som ikke så meget handler om innovation og uafhængighed, men derimod om at beskytte magtkoncentrationer og protektionisme. Vi bør derfor gøre op med patentregimet, som vi kender det i dag, slutter Jonathan Løw.

Du kan læse flere af Jonathan Løws holdninger på hans blog på ComputerWorld.