Hvordan kan opholdssteder være med til at øge livskvaliteten for udsatte børn?

Opholdssteder, udsatte boern

Rundt omkring i Danmark findes der masser af eksempler på børn, der på daglig vis lider under omsorgssvigt. Der kan være mange årsager til, hvorfor forældrene ikke magter opgaven som den gode forælder, eller hvorfor de simpelthen ikke har kompetencerne til at agere således. Der kan være psykisk eller fysisk sygdom til stede i familien, der kan være vold, der kan være misbrug af forskellig art, der kan være historik af egen omsorgssvigt etc. I mange dysfunktionelle familier ser vi, at forældrene selv har haft en dårlig barndom, er blevet svigtet, og derfor ikke har lært basale forældrekompetencer. Simpelthen fordi de aldrig selv er blevet mødt med disse i barndommen. I situationer, hvor barnet eller børnene kan være i fare for ikke at udvikle kognitive, emotionelle og fysiske områder, kan det være nødvendigt med ekstern hjælp. Og sådan en hjælp kan opholdssteder bistå med.

Det er aldrig optimalt at skille en familie ad, og det er heller ikke altid, at man skal gå så vidt. På et opholdssted som Holmegaardshuset tager forskellige målgrupper ophold. Det kan både være spædbørn, børn, unge, forældre, gravide og familier. Der er altså både eksempler på forældre, der ankommer sammen med børnene for sammen at styrke familietrivslen. Men der er også eksempler på spædbørn og børn, som ankommer akut på baggrund af en tvangsfjernelse. En sådan beslutning bliver kun taget i tilfælde, hvor det virkelig er nødvendigt i forhold til barnets velbefindende.

Hvordan arbejder opholdssteder med borgere?

Der er selvsagt stor forskel på, hvordan man arbejder med de borgere, der tager ophold, afhængig af om det er det lille spædbarn, den kommende mor eller en hel familie. På Holmegaardshuset arbejder man med forskellige teoretiske tilgange og perspektiver, som lægger fundament for behandlingen. Mange af de børn og unge, som ankommer, har ikke ret meget selvværd og mangler sociale kompetencer. Manglen på disse gør, at de kan have svært ved at agere i sociale sammenhænge og skabe sociale relationer. Dette kan have stor påvirkning på deres livskvalitet, hvorfor det også er noget, der arbejdes på. På Holmegaardshuset arbejder man eksempelvis med teoretiske perspektiver som mentalisering og narrativ samtale. Følg med i, hvad der

Hvis vi først tager udgangspunkt i narrativ samtale, handler dette om, hvordan vi taler om os selv – hvilke fortællinger, vi har opbygget omkring vores identitet. Disse fortællinger har indvirkning på, hvordan vi forstår os selv. Hvis et ungt menneske tager ophold og ikke tror på sig selv, skal der arbejdes med deres selvfortælling. Hvordan kan vi det unge menneske til at tro på, at de godt kan finde ud af noget? At de godt kan blive i stand til at skabe relationer? Og at de er noget værd, og andre mennesker godt gider være sammen med dem?

Ved at arbejde med både enkeltpersoner og med forældre og familier, forsøger man på Holmegaardshuset at udvikle de rette kompetencer. I sidste ende er målet at skabe øget familietrivsel, højere livskvalitet og personlig udvikling.