Hans Wittrup: Kliniker, entreprenør og forsker

Hans Wittrup

Kliniker, entreprenør og forsker. Ja, det er svært at begrænse sig til ét ord, når man skal beskrive Hans Wittrup. Og når man kaster et blik på hans CV, så vil man forstå hvorfor.

Karrieren inden for sundhedssektoren og det lægevidenskabelig felt tog allerede sin begyndelse for snart 30 år siden i 1992, da Hans Wittrup færdiggjorde den lægevidenskabelige embedseksamen. Herfra gik turen over Atlanten til USA, hvor Hans Wittrup tog en USMLE (United States Medical Licensing Examination), som gav ham tilladelse til at praktisere som læge i landet.

Opholdet i Guds eget land blev dog kortvarigt og allerede året efter, i 1994, var Hans Wittrup tilbage i Danmark som kliniker på Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev Universitetshospital. Her havde han sin daglige gang de følgende seks år, inden han ved årtusindskiftet blev tilknyttet Anæstesiafdelingerne på Herlev Universitetshospital og Rigshospitalet.

Sideløbende med at være tilknyttet først Herlev Universitetshospital og siden Rigshospitalet fik Hans Wittrup tildelt en Phd. for sin afhandling om genetiske hjertekarsygdomme. I samme periode rejste Hans Wittrup rundt til et større antal mundtlige præsentationer ved internationale kongresser, ligesom han underviste medicinstuderende og yngre læger. Ligeledes har Hans Wittrup review erfaring fra tre internationale videnskabelige tidsskrifter.

Medpro Clinic

Og som om det ikke var nok, så grundlagde Hans Wittrup i 1998 Medpro. Medpro var dengang et rekrutteringsselskaber, som udover at have fokus på lægevikarer også arbejdede med rekruttering af læger til faste stillinger i Danmark samt det øvrige Skandinavien og England. 

Medpro Clinic

I 2003 skabes Medpro Clinic Group som vi kender det i dag, og det er her, at Hans Wittrup som koncernchef og bestyrelsesformand har sin daglige gang. Af milepæle i Medpro Clinic Group regi er det værd at nævne 2007, hvor virksomheden i den svenske by Trollhättan erhvervede sig sin første praktiserende lægeklinik.

Med Hans Wittrup i spidsen beskæftiger Medpro Clinic Group omtrent 250 medarbejdere, og siden 2019 har koncernen betjent i omegnen af 50.000 patienter. Den årlige omsætning lyder på godt 300 mio. SEK.