Claus Wiegand Larsen er en erfaren og professionel byggeleder på et internationalt niveau. Han har mere end 30 års erfaring inden for byggebranchen, hvor han har arbejdet med både store og små bygge- og anlægsprojekter i Danmark og internationalt.
Familien og personen bag Claus Wiegand Larsen
Claus Wiegand Larsen er født i 1961, og er i dag 55 år gammel. Han er født i Nyborg på Fyn og opvokset i Taarbæk. I dag bor han sammen med sin kone, Kaja Møller, som han har været sammen med i mere end 35 år. Kaja er administrerende direktør hos Fredericia Furniture A/S, og er ligesom Claus, meget fokuseret på karrieren.
Tilsammen har de to børn, Kira på 23 år som læser Cand. Merc. på CBS og Sebastian på 17 år som går i 1. g på Nærum Gymnasium. Claus Wiegand Larsen, er udover en passioneret karrieremenneske, også en familiefar helt ud til fingerspidserne. Han værdsætter sin familie og venner meget højt, hvor han altid er klar til at hjælpe og assistere, når der skal arrangeres flytning, skiture, rejser, middage m.m.
Claus’ dedikation til altid at assistere sine venner samt hans årlige fuglejagter og golfture, hvor han plejer sit netværk, har han fået sig et stort netværk samt mange gode og gamle nære venner.
Kærligheden til Frankrig og rejser
Claus Wiegand Larsen er også særligt glad for Frankrig, hvor han sammen med sin kone har haft et lille hus på Cote d’Azur nær Nice siden 1998. Her er de kommet i området med hinanden, og efter de fik børn, sammen med børnene, hvert år de sidste 35 år. Claus Wiegand Larsen holder endvidere meget af området omkring Chamonix/Mt. Blanc masivet – både sommer og vinter.
Selvom Claus og familien nyder at tage ned til huset i Carros, holder han og familien også af at rejse nye steder hen og opleve nye kulturer.
Konkurrencemennesket Claus Wiegand Larsen
Claus Wiegand Larsen er et konkurrencemenneske med stort k. Det har nok også medvirket til at han har løbet mere end 40 marathons, gennemført hele 8 ironman distancer samt adskillige ½ ironman. Som om dette ikke var nok, har han gennemført Vasaløbet 3 gange, besteget Mt. Blanc 3 gange samt besteget Dofourspize samt et par mindre toppe.
Claus bruger løb, cykling, skiløb og triatlon til at finde overskud, ideer og energi. Han er i sagens natur et ægte naturmenneske og sportsudøver, som prioriterer at løbe, cykle med mere udenfor, fremfor at træne indendørs i et fitnesscenter – også selvom det er dårligt vejr. Derfor bruger Claus Wiegand Larsen heller ikke meget tid på at læse bøger, men han tager hellere en tur på cyklen eller slår græs i haven.
Dertil er Claus altid klar på nye udfordringer, hvorfor han er startet med at løbe trailløb.
Bragende karriere i byggebranchen
Udover Claus’ mange store præstationer i privatlivet, har han også haft mange store succeser som karriemenneske. Det hele startede hos E. Pihl & Søn A.S hvor han fra 1984-1990 arbejdede som byggeleder både i Danmark og i Afrika.
Herefter var han ansat som projektleder hos Dansk Firma Center A/S, hvor han havde ansvaret for opførelse af 27.000 m2 kontorbygning i Lyngby. Efter den ansættelse vendte han retur til E. Pihl & Søn A.S som projektleder, hvor han var ansvarlig for flere oversøiske projekter, primært på det Afrikanske kontinent og i Sydøst Asien.
I 1997-1999 var han Business Development Manager hos Vermeer Contractors Group B.V i Holland og fra 1999-2001 sad han som Regional Director ved Grontmij Building and Real Estate B.V, også I Holland.
Efter tiden i Holland vendte Claus Wiegand Larsen tilbage til København, hvor han blev ansat som Vice projektchef til byggeriet af Operahuset i København i perioden 2001-2004. Samtidig sad han i perioden 2001-2011 som underdirektør for den internationale afdeling hos E. Pihl & Søn A.S.
Fra 2012-2014 var Claus ansat som Direktør for ARENA CPHX P/S hvor han stod med ansvaret for implementering af projektet, ledelsesrapportering, udbud og implementering af finansieringen samt meget mere.
Det seneste projekt Claus Wiegand Larsen har kastet sig over er som projektchef for Bygningsstyrelsen i perioden 2015-16. Projektet bestod i en udbygning af Panum – ’Mærsk Bygningen’. Her overtog Claus ansvaret for projektet, da det økonomisk og tidsmæssigt var ved at køre af sporet og fik det på rette vej igen.