Bolde til bordfodbold – vælg den rigtige og spil bedre

bolde til bordfodbold

Bordfodbold er en evig-grøn klassiker og spilles af fodboldentusiaster over hele verden. Nogle spiller for sjov og er egentlig lidt ligeglade med at udvikle deres spillestil eller blive bedre spillere. Andre går op i bordfodbold med liv og sjæl, og hvert et tabt spil giver anledning til ærgrelse. Hvis du hører til den sidstnævnte gruppe og gerne vil optimere dine spillevner, så læs med her, hvor vi forklarer vigtigheden af at benytte de helt rigtige bolde til bordfodbold.

Bolde til bordfodbold er lidt af videnskab

For det utrænede øje kan det virke som om, at alle bolde til bordfodbold er ens og kan benyttes af alle spillere. Det er dog på ingen måde tilfældet. Faktisk er bordfodboldbolde lidt af en videnskab. Bolde produceres nemlig i mange forskellige kvaliteter og materialer, og særligt boldens overflade og vægt har en stor effekt på, hvilket spil, man opnår. Ligeledes er det vigtigt at vælge bolde til bordfodbold, der passer til ens bordfodboldbord. Nedenfor gennemgår vi en række forskellige typer af bolde til bordfodbold samt hvilke typer borde og spillestile, de passer bedst til.

  • Billige bolde til bordfodbold af plastik

Det er selvfølgelig muligt at købe meget billige bordfodboldbolde i helt almindelig plastik. Ofte fås disse med et traditionelt ‘fodbold-look’, og det er jo bestemt sjovt. Plastikboldene er dog meget lette, og giver derfor spilleren en lav grad af boldkontrol. Denne type bolde er derfor også bedst at benytte på bordfodboldborde med en ru overflade.

  • Bordfodbolde af kork

Korkbolde ligger også i den lidt billigere ende af skalaen. De giver spilleren en god boldkontrol og er samtidigt meget lydsvag grundet det bløde materiale. Dette i modsætning til plastikbolde, der larmer meget. Korkboldene kan fint benyttes på både bordfodboldborde med ru eller glat overflade.

  • Bolde til bordfodbold af techno-polymer

Nu er vi kommet op i den dyre ende. Bordfodboldbolde lavet af techno-polymer er nogle af de allerbedste bolde på markedet. Boldene har en ru overflade, der sikrer spilleren super boldkontrol og et meget kontrolleret spil, der giver mulighed for at lave fede tricks. Boldene kan med fordel anvendes på bordfodboldborde med en glat overflade.

  • Bärenherz-bordfodbolde af ypperlig kvalitet

Cremen af cremen inden for bolde til bordfodbold er Bärenherz-bolde. Her betaler du op mod 45 kroner for en bold, men får også en bold af absolut højeste kvalitet. Bärenherz-bolde er perfekt runde og vejer præcis 19 gram, hvilket resulterer i en optimal rulningsadfærd selv ved lave hastigheder. Boldene understøtter alle spiltyper, og pga. den ru overflade er opvarmning af bolden slet ikke nødvendig. Bärenherz-bolde er ligesom techno-polymer-bolde gode til bordfodboldborde med en glat overflade.