En visuel portfolio
Claus Wiegand Larsen er uddannet bygningsingeniør fra Københavns Tekniske Museum, 1984. Derudover har han 20 års erfaring som byggeleder. Claus er en af Danmarks mest succesfulde byggeledere og står bag en lang række store, højprofilerede byggeprojekter i både Danmark og udlandet.
På denne side kan du blive klogere på 5 af disse projekter gennem forskellige videoer, hvori selve byggerierne såvel som tankerne bag dem præsenteres og uddybes.
Læs mere om Claus Wiegand Larsen her
Operaen
Efter at have arbejdet fire år i Holland vendte Claus Wiegand Larsen tilbage til Danmark. Operahuset på Holmen skulle bygges, og Claus fik stillingen som Vice projektchef til byggeriet af dette. Byggearbejdet fandt sted i årene 2001-2004.
Aberdeen University Library
I perioden 2001-2011 sad Claus som underdirektør for den internationale afdeling hos E. Pihl & Søn A/S. I denne periode arbejdede han i årene 2007-2011 i Storbritannien. Han var bl.a. byggeleder på byggeriet af et stort universitetsbibliotek i Aberdeen i Skotland, det såkaldte Aberdeen Universitet Library (til en værdi af 30 mio. euro).
National Museum of Liverpool
Under sit 4-årige ophold i Storbritannien havde Claus Wiegand Larsen også ansvaret for byggeriet af det såkaldte National Museum of Liverpool, som åbnede i 2011 og har en værdi af 50 mio. euro. Museet er i dag det mest besøgte museum i England – uden for London.
Arena CPHX
Efter sine år i Storbritannien søgte Claus nye udfordringer. I årene 2012-2014 var han ansat som direktør for Arena CPHX A/S – også kendt som Royal Arena: Danmarks nye, kæmpe multiarena i Ørestaden. Her havde Claus ansvaret for implementering af projektet, ledelsesrapportering samt udbud og implementering af finansieringen mm.
Mærsk Bygningen
Mærsk Bygningen (eller Mærsk Tårnet) er det seneste projekt, Claus som projektchef har stået i spidsen for. Projektet, der fandt sted i perioden 2015-16, består i en udbygning af Panum-instituttet. Ansvaret for projektet fik Claus tildelt, eftersom det økonomisk såvel som tidsmæssigt var ved at køre af sporet. Heldigvis fik Claus det på ret kurs igen.