Øjenlæge Peter Brincker

Peter Brincker

Peter Brincker er en af de mest erfarne øjenlæger og øjenkirurger i Danmark inden for øjenkirurgi.

Peter Brinckers blændende start og baggrund

DerPeter Brincker er ingen tvivl om, at Peter Brincker gennem tiden har oplevet en masse og gjort sig en masse erfaringer gennem sin karriere. Hans medicinske karriere startede i 1968, hvor han blev optaget på medicinstudiet på Københavns Universitet. Her læste han medicin fra 1968 til 1976.

For at finansiere sit studie arbejdede Peter Brincker som video- og filminstruktør på Rigshospitalet, et sted hvor han senere hen skulle gøre sig nogle store gennembrud.

I de to sidste studieår arbejde øjenlæge Peter Brincker på henholdsvis Psykiatrisk afdeling på Sankt Hans og på Øre-Næse-Hals afdeling i Sverige som læge. Efter studiet arbejdede Peter Brincker som læge på forskellige afdelinger:

  • Anæstesi i 1½ år
  • Ortopædkirurgisk i 1 år
  • Psykiatri i ½ år
  • Intern medicin i 9 måneder

Samtidig med disse ansættelser arbejdede han også som vikarierende praktiserende læge i Sverige og i København.

Tiden i flyvevåbnet

Fra 1979 til 1999 var Peter Brincker associeret til Flyvevåbnet, hvor han fra 1980 til 1981 fast ansat i Flyvevåbnets Helikopter Redningstjeneste og derefter som overlæge og major på Værløse Flyvestation. Her var han specialuddannet som pilot, dykker og bodyguard for blandt andet Tysklands kansler og den amerikanske udenrigsviceminister.

Forskning i laserbehandling på Rigshospitalet

I en lang årrække arbejdede øjenlæge Peter Brincker som 1. reservelæge på både Frederiksberg Hospital og på Rigshospitalet. Her forskede han blandt andet i laserbehandling, som efterfølgende medvirkede til hans gennembrud inden for laserteknik. Han blev her medopfinder af to nye og epokegørende operationer for grøn stær, som han rejste verden rundt og holdte foredrag om.

Efter Peter Brinckers forskning i laserbehandling pionerede han laserteknikken i Danmark, som han har behandlet med fra sin egen private praksis siden 1989.

I tiden på Rigshospitalet og sin egen private praksis har han behandlet og opereret cirka 25.000 personer for grå stær og 26.000 med laserbehandling.

Videre uddannelse og udvikling for Peter Brincker

Selvom øjenlæge Peter Brincker har mange uddannelser og præstationer bag sig, stopper han ikke med at udvikle sig inden for øjenkirurgi. Han er under løbende uddannelse og deltager derudover ofte i internationale kongresser og kurser som medlem af European Society of Cataract and Refractive Surgeons (ESCRS) – den Europæiske sammenslutning af øjenlæger- og kirurger. Sammenslutningen består af 5000 professionelle læger fra over 100 lande.

Herudover har Peter Brincker været både underviser og censor for kommende øjenlæger ved Københavns Universitet samt er en ofte anvendt foredragsholder til internationale kongresser for øjenbehandling.

I de sidste fire år har han blandt andet afholdt foredrag ved verdenskongresser i Wien, Paris, Dubai og London. Primært om Laser-Blended-Vision, som hans klinik, var den første i verden der kunne udføre.

Er du interesseret i at læse mere om øjenlæge Peter Brincker, kan du læse mere om ham på hans hjemmeside her.