Pierre Legarth er en dansk iværksætter der har haft stor succes – særligt med hans autolakeringskæde, Pierre.dk Autolakering A/S, der i dag er Europas største. Pierre Legarth startede i sin tid autolakeringsvirksomheden, som 19-årig. Dengang blev servicen udført i en garage – i dag er virksomheden repræsenteret i 3 lande og beskæftiger over 400 medarbejdere dagligt rundt omkring i de i alt 24 afdelinger.

Egentlig er Pierre Legarth uddannet som autolakerer, så på den måde er det ikke nogen overraskelse, at han skulle gøre sig inden for netop denne branche. Pierre Legarth har dog altid valgt at gå sine egne veje. Det hele startede med, at han, under hans elevperiode hos sin daværende mester, bad om lønforhøjelse og fik afslag. Dette var med til at kickstarte drømmen om at være selvstændig og starte sit eget op. I 1985 stiftede han sit eget firma, da hans mavefornemmelse fortalte ham, at der var rigtig gode muligheder for at skabe en stærk forretning med udgangspunktet i at lakere biler.
Et kendt navn i den danske autobranche.
Legarth er på mange måder et efternavn der er dybt forankret i den danske autobranche. Ikke kun på grund af Pierre Legarths autolakeringsvirksomhedskæde. Pierre Legarth er søn af den tidligere racerkører Jens Christian Legarth, som bl.a. var med til at grundlægge Ring Djursland. Selv har Pierre Legarth været aktiv i dansk motorsport. Her har han været aktiv som kører i DTC-race, hvor han to gange har opnået en samlet tredjeplads.
Salget af Pierre.dk, og Pierre Legarths fremtidige involvering i virksomheden.
Tidligere i år blev Pierre.dk Autolakering A/S opkøbt af den tyske virksomhed, Intelligent Repair Solutions Group, der er ejet af den schweiziske investorgruppe Ufenau Capital Partners AG. I dag er Pierre Legarth dog stadig en aktiv del af Pierre.dk som bestyrelsesformand, og har et særligt fokus på det danske marked. På den måde har Pierre Legarth altså ikke helt sluppet sin aktive rolle i den virksomhed, han selv har bygget op fra bunden, men blot sørget for at frigive mere tid til andre projekter – for dem er der masser af.
Et dør lukkes – nye døre åbnes.
Efter sine mere end 30 års ejerskab af Pirre.dk, er Pierre Legarth nu klar til nye udfordringer – og dem skal han ikke lede længe efter. Den særdeles aktive iværksætter ejer sit eget ejendomsinvesteringsselskab, Pierre Ejendomme og sidder som bestyrelsesmedlem i en lang række forskellige erhvervsmæssige foretag. Pierre Ejendomme A/S har i dag en samlet ejendomsportefølje i omegnen af 400 millioner kroner.
Pierre Legarth er aktiv herre i det midtjyske erhvervsliv, og står bag en række initiativer, blandt andet gennem hans ejendomsinvesteringsselskab, hvor han sætter bygninger i stand og optimerer dem til at understøtte erhvervslivet. Senest har han opkøbt den ikoniske Solar-bygning i Kolding. Planen med denne bygning var, at etablere en klyngeorganisering af IT-virksomhederne i og omkring
Kolding, hvor Pierre Legarth selv er fra. Han er også kendt for at engagere sig, og støtte organisationer i hans nærområde. Pierre Legarth er sponsor for håndboldklubben KIF Kolding København, og har tidligere udtrykt sit ønske om, at bringe håndboldklubben op blandt den absolutte elite inden for sporten.
Udover sit erhvervsmæssige engagement, så er Pierre Legarth uddannet helikopterpilot, og ejer sin egen helikopter. Han har taget sin pilotcertificering hos Billund Air Center (BAC). Pierre Legarth har i flere sammenhæng givet udtryk for sin store fascination for helikoptere, hvilket altid har været en drengedrøm for ham.
Pierre Legarth og hans offentlige profil.
Pierre Legarth er ikke kun aktiv i det danske erhvervsliv. Han er også aktiv på en lang række sociale medier, hvor den danske iværksætter sætter både ord og billeder på hans dagligdag, hans interesserer, holdninger og synspunkter. Er du interesseret i at få et indblik i livet som iværksætter og erhvervsmand, så kan du finde Pierre Legarth på en disse online medier: