Bankrøveren med citronsaft i ansigtet
I 1995 røvede en mand ved navn McArthur Wheeler to banker i Pittsburgh i USA. Han gjorde ingen forsøg på at skjule sit ansigt, og han blev hurtigt anholdt. Da politiet viste ham overvågningsbillederne, var han oprigtigt forbløffet. Han havde smurt citronsaft i ansigtet, fordi han troede, det ville gøre ham usynlig for kameraerne. Citronsaft kan jo bruges som usynligt blæk.
Historien fangede psykologen David Dunnings interesse. Hvordan kunne nogen være så sikker på noget, der var så forkert? Sammen med sin studerende Justin Kruger gik han i gang med en række forsøg, som blev til et af de mest citerede studier i moderne psykologi.
Hvad forsøgene viste
I 1999 offentliggjorde Kruger og Dunning deres resultater. Studerende fra Cornell University blev testet i logisk tænkning, grammatik og i at bedømme, hvad der er sjovt. Bagefter skulle de vurdere, hvordan de selv havde klaret sig i forhold til de andre.
De, der havde klaret sig dårligst, overvurderede deres egen præstation markant. Gruppen med de laveste resultater lå i gennemsnit omkring den 12. percentil, men troede selv, at de lå omkring den 62. Altså over gennemsnittet.
De dygtigste deltagere ramte deres egen præstation ret godt, men de undervurderede ofte, hvor godt de klarede sig i forhold til de andre. Hvis noget føltes let for dem, gik de ud fra, at det også var let for alle andre.
Forskerne forklarede det med, at de evner, man skal bruge for at klare en opgave godt, er de samme evner, man skal bruge for at se, om man har klaret den godt. Mangler man den ene, mangler man ofte også den anden.
I 2000 fik Dunning og Kruger en Ig Nobelpris, en satirisk pris for forskning, der først får folk til at grine og derefter til at tænke.
Den berømte kurve er ikke deres
Hvis du har set Dunning-Kruger-effekten på sociale medier, har du nok set en kurve med en høj top kaldet “Mount Stupid”, efterfulgt af en dyb dal og en langsom stigning. Kurven skal vise, at selvtilliden topper, når man ved meget lidt, falder, når man lærer mere, og stiger igen, når man bliver ekspert.
Det er en god illustration af en genkendelig følelse, men den stammer ikke fra Dunning og Krugers forskning. Kurven er en internetopfindelse, og den viser noget andet end studiet.
Det handler ikke om dumme mennesker
En udbredt misforståelse er, at effekten handler om, at dumme mennesker tror, de er kloge. Det er ikke pointen. Effekten handler om, at alle mennesker har svært ved at vurdere sig selv på områder, hvor de har begrænset viden.
En dygtig læge kan sagtens overvurdere sine evner som tømrer, og en erfaren tømrer kan overvurdere sin viden om vacciner. Ingen er eksperter i alt, og alle har blinde vinkler.
Kritikken af effekten
I de senere år har flere forskere sat spørgsmålstegn ved, hvor stor effekten egentlig er. Nogle har vist, at et lignende mønster kan opstå rent statistisk, fordi folk generelt tror, de er lidt bedre end gennemsnittet, og fordi selvvurderinger altid er upræcise. Når man sorterer folk efter deres faktiske resultater, vil dem i bunden næsten automatisk se ud til at overvurdere sig selv.
Dunning har selv svaret på kritikken og fastholder, at effekten findes, men at den måske er mindre dramatisk, end den ofte bliver fremstillet. Forskningen er stadig i gang.
Sådan spotter du effekten hos dig selv
Det svære ved Dunning-Kruger-effekten er, at man ikke kan mærke den, når man er i den. Men nogle vaner hjælper:
- Bed om ærlig feedback fra folk, der ved mere end dig om emnet.
- Vær ekstra forsigtig med skråsikre meninger om emner, du kun har læst lidt om.
- Læg mærke til, om du synes, et emne er “ret simpelt”. Det kan være et tegn på, at du ikke kender det godt nok endnu.
- Lær lidt mere. Når man lærer mere om et emne, bliver man ofte mere bevidst om, hvor meget man ikke ved.