Pengebog.dk – hvorfor blive medlem af en a-kasse?

a-kasse

Danmark er et frit land, hvor man langt hen ad vejen kan gøre, hvad man har lyst til. Det er for eksempel frivilligt, om man vil være medlem af en a-kasse, ligesom det er frivilligt, om man vil spare op, eller om man hellere vil leve i nuet og bruge løs af sine penge. Det er en af fordelene ved at være dansker – du er herre over dit eget liv.

I skrivende stund ligger arbejdsløshedsprocenten på under 5 procent – helt nøjagtigt 4,8 procent. Det er en imponerende lav arbejdsløshedsprocent sammenlignet med andre lande. USA er en af de få nationer, som kan overgå vores ellers fine statistik.

Lav arbejdsløshedsprocent eller ej, så bør man for sin egen skyld melde sig ind i en a-kasse. Er du ikke medlem af en a-kasse, er der nemlig ingen hjælp at hente, hvis du bliver ledig en dag. Du kan muligvis få kontanthjælp, men sammenlignet med dagpenge er det ikke ret attraktivt. Sammenlign evt. satserne for henholdsvis dagpenge og kontanthjælp, hvis du er i tvivl.

Derfor skal du tegne et medlemskab – gerne i dag

Et medlemskab i en a-kasse er ikke kun forbundet med en ekstra månedlig udgift. Med dette medlemskab er du nemlig økonomisk sikret i tilfælde af ledighed. Du er uden tvivl en god medarbejder, som gør dit allerbedste hver dag, men det er desværre ikke altid nok. Sættes der gang i en sparerunde, kan det i værste fald koste dig jobbet. Det sker måske aldrig, men hvorfor ikke holde dig på den sikre side ved at melde dig ind i en a-kasse.

Mister du dit job og dermed også dit indtjeningsgrundlag, så kan du pludselig havne i en meget ulykkelig situation. Det er netop her, at a-kassen kommer ind i billedet. Som medlem kan du nemlig få dagpenge, hvis du mister dit job. Økonomisk sikkerhed er nøgleordet. Du kan sove trygt og godt om natten, velvidende om at der er hjælp at hente, hvis du uheldigvis bliver arbejdsløs. Det gør alt andet lige hverdagen en anelse bedre.

Valg af a-kasse

Listen over a-kasser er lang.

Den lange liste kan med rette deles op i to, da man taler om to forskellige typer af a-kasser. Der findes henholdsvis faglige og tværfaglige a-kasser. Det Faglige Hus er et eksempel på en tværfaglig a-kasse, som optager alle danskere uanset erhverv. Du kan altså melde dig ind i a-kassen, uanset om du er tømrer, pædagog, sælger eller grafiker. Det Faglige Hus er på mange måder et godt valg – ikke mindst grundet deres høje serviceniveau og lave priser.

I dag vil vi gerne give dig ét godt råd: gå efter den billigste a-kasse på markedet.

Den billigste a-kasse er ikke nødvendigvis den bedste, men du er altså sikret den samme dagpengesats, hvad enten du betaler 400 eller 700 kr. om måneden i kontingent.