Bilforsikringer – er de lovpligtige eller ej?

Som bilejer skal man være opmærksom på mange ting: lækker bilen olie, hvad kører den på literen og er der luft nok i dækkene. Men bilejere skal også være forsikret, hvis uheldet er ude. Og det kan ofte være en jungle at finde rundt i, hvilke forsikringer er lovpligtige, og hvilke er valgfrie. Her får du et lille overblik, der kan hjælpe den forvirrede bilejer.

Ansvarsforsikring – altid lovpligtig

En ansvarsforsikring er lovpligtig at have for alle, der ejer en bil. Forsikring gør nemlig, at du kan erstatte de skader, du muligvis pådutter andre bilister eller trafikanter, hvis du er indblandet i et biluheld. Loven siger, at hvis du ejer en bil, motorcykel, knallert eller endda en hest eller hund, så skal du have en ansvarsforsikring.

En sådan forsikring sikrer dig imod store økonomiske udgifter, hvis du er skyld i en ulykke, hvor andre eller deres køretøjer bliver beskadiget i en sådan grad, at de skal kompenseres. Forårsager du materiel skade på et køretøj, skal du som udgangspunkt betale for reparationen, som i mange tilfælde kan løbe op i mange tusinde kroner. Det er erstatninger, der kan være svære at betale for helt almindelige mennesker, og derfor er det også besluttet fra Christiansborg af, at det skal være lovpligtigt.

Kaskoforsikring – valgfri men god at have

En kaskoforsikring bringer mange fordele med sig. Hvis du er indblandet i et uheld og din bil tager skade, hvad end det er kosmetisk eller motormæssigt karakter, betaler dit forsikringsselskab omkostningerne. Der findes selvfølgelig en selvrisiko, som er det beløb, du selv skal betale i sådanne situationer, men det er ofte et langt mindre beløb, end hvad det koster at reparere skaderne. Med en kaskoforsikring kan du derfor være helt tryg, når du bevæger dig ud i trafikken.

I Danmark kan man selv bestemme, om man vil investere i en kaskoforsikring. Men mange banker og andre finansieringsselskaber, der ofte skal hjælpe med at finansiere et billån, har det også som et krav, at du medregner en kaskoforsikring i bilkøbet.

Førerdækning – ofte inkluderet men ikke altid

Mange kaskoforsikringer inkluderer en førerdækning, men det er langt fra alle. Vær derfor meget opmærksom, når du tegner en kaskoforsikring. En førerdækning er også meget vigtig at have som bilejer. Den dækker nemlig personskader, når man er involveret i et biluheld. Føreren er forsikret, hvis vedkommende opnår varige mén, tab af erhvervsevne eller tandskader mm. i biluheldet.

Klik ind på Informeo, hvis du gerne vil læse mere om alle de forsikringer, bilejere kan få i Danmark.